Når blomsterne skal passes

Vandkander

Personligt synes jeg, at blomster og planter pynter super fint i et hjem, så længe det passer ind i indretningen. Det eneste lille minus ved levende blomster og planter er, at de jo skal vandes for at blive hold i live – og det er jeg ikke altid lige så god til. Jeg har længe tænkt over, hvordan jeg får husket at tage dem ud i køkkenet og vande dem, og jeg tror jeg har fundet en løsning langt om længe; En vandkande! På den måde behøver jeg ikke tage planerne væk fra deres pladser og ud i køkkenet for at vande dem, men bare fylde vand i vandkanden og gå rundt i lejligheden og vande det der trænger.

Hvad skal man vælge

Når det kommer til at skulle købe en vandkande tænker man måske ikke så meget over, at det er vigtigt hvilken en det er. Men der findes faktisk rigtig mange forskellige, som er beregnet til forskellige formål, så man kan lige så godt vælge den der passer en bedst. På Hokuskrokus er der et virkelig stort udvalg af vandkander i alle tænkelige størrelser, farver og materialer. Nu drejer det sig jo kun om ganske få planter og blomster som er i min lejlighed, så jeg skal naturligvis ikke have en kæmpe 10 liters vandkande til udendørsbrug – det er klart. En lille, fin vandkande med plads til omkring en liter vand vil passe rigtig godt til mit – og mine planters – behov. Inde på siden kan man faktisk få nogle rigtig fine vandkander fra mærket ”Burgon & Ball” som udover at passe til mig, fås i super fine farver med flotte mønstre malet på – det er lige mig! Jeg tror nemlig også den kommer til at stå synligt, da jeg ikke har voldsomt meget skabsplads til at stille den på. Hvis du også står og mangler en vandkande og gerne vil se et bredt udvalg, kan du eventuelt se her.

Nemt og hurtigt

Når man som mig bor i København og ikke har en bil, så gider man altså ikke til at bøvle med og skulle ud i et byggemarked for at købe en vandkande. Derfor har jeg valgt at jeg bare bestiller den online, og får den sendt direkte hjem til mig med posten. Det er klart det nemmeste og fragten er også billig – så det er helt perfekt!

På siden står der oveni købet, at der kun er en leveringstid på 1-2 dage, så det er jo endnu et plus – så kan jeg nå at få den til weekenden, så det er super fint. Så nu er det næste bare, at jeg skal have bestemt mig for den vandkande jeg vil have – hvilket i mit tilfælde sagtens kan være en større beslutning, haha – og så skal jeg bare have bestilt den!

Nogle finder måske dette indlæg lidt underligt, men det kan jo være der sidder nogle der ude der kunne et par tips til vandkander, og hvis ikke så har i kunne få et godt grin af mit dilemma om min nye vandkande!

Yndlingstøj

Hej med jer!

Jeg tænkte, at jeg lige ville skrive et lille indlæg om, hvilken type tøj jeg godt kan lide at gå i og hvad min garderobe primært består af. Jeg er nok lidt af et vanemenneske når det kommer til køb af tøj og lignende – jeg køber oftest fra de samme brands og designere som jeg plejer. Det er bare så nemt både med hensyn til størrelser på tøjet, men også ting som selve pasformen og stilen går gerne lidt igen, så jeg ved jeg kan passe det og kan lide det.

Et af favorit mærkerne

Et af de mærker som jeg rigtig tit går tilbage til er Nümph, som kan købes på blandt andet superlove.dk. Nüph laver lækre kollektioner med masser af spræl i, i form af lækre prints og mønstre på meget af deres tøj, og skiller sig i det hele taget ret meget ud – på den fede måde!

Disse designs er sjældent kedelige og sorte, men er oftest fyld med en masse lækre farver i et samspil man måse ikke lige var kommet på selv. Der laves alt fra kjoler, t-shirts, toppe, nederdele og overtøj til nogle helt okay og rimelige priser, og altid i lækker kvalitet. Noget af det jeg synes er det fedeste ved Nümph er, at det er et dansk brand og dansk design helt fra starten af.

Min stil

Jeg ved ikke om min stil som sådan kan defineres, men umiddelbart vil jeg sige at jeg er nederdel-typen. Ikke at jeg aldrig går i bukser, for det gør jeg da helt sikket – men jeg går nok mere i nederdel end mange andre gør. Om sommeren giver det lidt sig selvmed nederdel og kjole – det er rart i varmen og ser super fint ud. Om vinteren er der mange der ikke forstår, at jeg ikke fryser med nederdel og kun strømpebukser, men et par lange støvler så er det perfekt. Det jeg elsker ved vinter er, at man kan have støvler og en lækker vinterjakke på – jeg synes det er SÅ behageligt og så ser det godt ud. Så kort og godt er jeg nok mest til nederdel/kjole og støvler!

Mit næste køb

Jeg har planlagt, at jeg snart skal have lidt nyt tøj, da det er ved at være en ny sæson – og så trænger man jo til det! Her til efteråret er jeg ret glad ofr mørke farver, og har derfor kastet min kærlighed over denne Nümph Kjole som simpelthen er så fin, hvis jeg selv skal sige det. Den er ikke alt for kort, den har fine lange ærmer og så har den en super lækker detalje i form af et bælte der kan bindes i taljen. Stoffet er mørkegråt med hvidt print på, så på trods af den mørke farve er kjolen lang fra kedelig. Jeg vil også kunne bruge denne i løbet af foråret og sommeren, så jeg er sikker på at det er et super godt køb!

nümph kjole superlove

Det var lidt om min smag når det kommer til tøj!

– Maria

Indretning: Frisk pust med nye lamper

Hej med jer!

Lige i øjeblikket er jeg ved at lave et lille kontor-hjørne i min lejlighed, hvor jeg kan sidde og arbejde. Bord og stol har jeg faktisk styr på, jeg mangler bare en god væglampe så der er rigeligt med lys til at læse!

Jeg har gået og gjort mig nogle tanker om, hvilken type væglampe det skal være, men jeg har langt fra besluttet mig endnu!

hjemmekontor med væglampe

Udvalget

Ligesom med så mange andre ting, er udvalget af lamper ret stort mange steder. Jeg har før handlet på andlight.dk, som før hed luksuslamper.dk. De har et kæmpe udvalg i alle typer lamper og så er der vildt god service hos dem – så der handler jeg gerne igen. Jeg var lige inde på deres hjemmeside og se deres udvalg af væglamper. Jeg fik øje på en Bestlite væglampe i hvid som faktisk er rigtig fin og stilren og jeg tror den ville passe fint ind i mit lille hjørne, så den overvejer jeg faktisk ret kraftigt. Jeg fandt dog en Artemide væglampe som også kunne være super fin og faktisk også kunne passe rigtig godt ind – den er også hvid. De kan ses herunder:

bestlite-væglampe-i-hvid
Bestlite væglampe
artemide-væglampe-i-hvid
Artemide væglampe

 

Derudover har jeg selvfølgelig været inde og se på mange andre væglamper også, men lige umiddelbart er det Bestlite væglampe og Artemide væglampe der er mest interessant for mig.

Mine yndlings designer lampemærker er helt klar:

  • Bestlite
  • Artemide
  • Tom Dixon
  • Flos
  • Tom Rossau

Formålet med mit nye hjørne

Hele idéen med at jeg vil have mig sådan et kontor-hjørne er faktisk, at jeg skal til at arbejde lidt mere hjemmefra, da jeg skal starte et lille projekt op. Og for at jeg får mest muligt ud af det, bliver jeg nødt til at have et sted jeg kan koncentrere mig og ikke bare sidde i sofaen hvor man hurtigt falder hen eller tænder tv’et. Jeg skal kunne sidde og læse og skrive i flere timer af gangen, så derfor skal jeg også have mig en lækker stol jeg sidder rigtigt godt i.

Derfor er det også vigtigt med noget godt lys, så mine øjne ikke bliver alt for trætte når der skal læses meget.

Selve bordet og mit setup

Bordet er en bordplade der er skåret af egetræ og som så er hængt op på væggen med nogle vinkelbeslag så jeg slipper for at der skal være bordben på pladen – så er det også lettere at gøre rent, og tager ikke så meget plads. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til, at få det sat op og gøre det pænt – og tror at enten en Bestlite væglampe eller en Artemide væglampe vil pynte rigtig fint også.

På bordet skal der bare være plads til min computer og lidt bøger og så måske et arrangement til opbevaring af diverse papirer og andre ting man lige har brug for på en arbejdsplads.

Jeg håber det kunne give lidt inspiration at læse mit indlæg – jeg skal nok ligge billeder op når jeg kommer lidt længere med projektet og også skrive et opdaterende indlæg om selve processen og så videre – det skal nok blive rigtigt spændende!

– Maria

Hvad er der i tasken?

Hey girls.

I dag tænkte jeg, at jeg ville gå igennem hvad jeg har i min taske. Der er lidt forskellige essentials, og lidt make-up til nødsituationer på farten.

Så lad os starte fra en ende af:

Selve tasken

Min taske er en Sloan Large Quilted-Leather skuldertaske fra Michael Kors, som jeg er rigtigt glad for. Den er hverken for stor eller for lille til de ting jeg har brug for at have med, og så passer den fint til de fleste af mine outfits, om det er til by- eller shoppeturen.

Pung

Min pung er også fra Michael Kors, og er en Mercer Large Leather Smartphone Wristlet, som lige akkurat kan være i min skuldertaske. Den har plads til min telefon, penge og kort, så den er faktisk også perfekt til de vigtigste ting, hvis jeg ikke gider at have min skuldertaske med over det hele.

Læbestift

Læbestiften er en Rogue Coco fra Chanel i farven 470 Marthe. Den er uundværlig at have med på farten, når jeg har været ude og spise, eller er i byen, og min læbestift begynder at falme i farven. Det er især et problem når jeg er i byen, og ofte drikker af mit glas. Derfor er den altid god at have med, så jeg hurtigt kan tegne læberne op igen.

Solbriller

Selvom det snart er slut med det gode vejr, har jeg stadig et par solbriller med i tasken. Om det er fordi jeg bare synes det ser mega stilet ud, eller fordi det rent faktisk er godt vejr, er vel underordnet, så længe de er fede – og det er de! Brillerne er et par Celiné Baby Audrey, der har et lidt 60’er retro-look, med deres runde Cat Eye-frame. De passer super godt sammen med min sorte Kors taske, og min sorte læderjakke, når jeg kører Black-on-Black-on-Black-stilen.

Ringe

Ringene jeg har i tasken er: to ringe fra Kranz & Ziegler i 8 karat guld – den ene til ca. 1300 kr. og den anden til ca. 1000 kr. Den sidste ring er fra Aagaard, og er også en 8 karat guldring – denne til ca. 1500 kr.

Som det nok kan ses, kan jeg godt lide små guldringe, med et simpelt design, og uden for mange detaljer, som sten og krystaller på.

Nogle gange, kan det være meget fedt med ringe med mange detaljer og sten, for eksempel til en fest, men når de bare er til at have med i tasken og på farten, behøver de ikke at være særligt dyre.

Ur

Mit ur er et Daniel Wellington Sheffield, med en sort 18 mm læderrem og en 36 mm urskive. Det er klassisk, stilet og designet er meget simpelt, da jeg ikke er fan af store fancy ure med en masse forskellige funktioner. Jeg har desuden meget smalle håndled, så jeg har valgt modellen i 36 mm i stedet for 40 mm, da jeg følte det så alt for overdimensioneret ud.

Foundation

Det sidste er selvfølgelig min Diorskin Star Foundation, jeg altid har med mig til nødsituationer, for eksempel hvor jeg bliver fanget i regnen, og har brug for at rette min make-up.

Det var de vigtigste ting jeg altid har på mig, når jeg er på farten. Smid gerne en kommentar med dine egne essentials, du ikke kan leve uden 🙂

 

-Maria

Da jeg købte lejlighed

I dag tænkte jeg, at jeg ville fortælle om hvordan jeg købte min lejlighed, jeg bor i nu.

Første gang jeg købte lejlighed, var et kæmpe postyr, og en hård omgang. Det var ikke let at komme udefra, og skulle finde lejlighed i København, så jeg var glad da det gik noget lettere anden gang.

Fordi jeg havde været igennem møllen en gang før, havde jeg ligesom også en forventning om, hvordan den anden gang kom til at forløbe.

Jeg købte min første lejlighed da jeg som 20-årig flyttede til København i 2010, efter at have sparet sammen i mit sabbatår. Den lå på Nørrebro, lige omkring Runddelen, og var en fin ejerlejlighed på 70 kvm, som jeg gik og satte lidt i stand løbende med studiet.

Lejligheden blev købt på det helt rigtige tidspunkt, og jeg kunne sælge den til en endnu bedre pris, da jeg gerne ville flytte til Amager Strandpark. Jeg solgte den i 2016, og havde på det tidspunkt allerede udset mig min drømmelejlighed, jeg gerne ville bo i.

Denne lejlighed var også en ejer, og var en del af de nye byggerier næsten helt ude ved vandet. Jeg kunne godt tænke mig at bo med vandudsigt, men så mange penge var min gamle lejlighed heller ikke blevet værd.

God ejendomsmægler

Ejendomsmægleren jeg købte den af, var MM-Living. Det er en ejendomsmæglerkæde, der hovedsaligt sælger lejligheder på Amager, i Ørestaden og Amager Strandpark. Derfor gav det god mening, at handle hos dem, da de havde god erfaring med området. De sælger også lejligheder i andre dele af København, så jeg fik faktisk også dem til at sælge min gamle Nørrebro-lejlighed.

Hele forløbet var en fornøjelse, i forhold til den første gang, hvor jeg kom udefra, og skulle finde en lejlighed. Ejendomsmægleren havde styr på alle detaljerne, og hjalp mig godt igennem det hele.

Faktisk blev lejligheden på Nørrebro solgt så hurtigt, at jeg måtte flytte ud en måned før jeg havde forventet! Heldigt, at den nye lejlighed allerede stod tom og klar til mig, så jeg kunne flytte ind med det samme, uden at skulle bo et sted i mellemtiden.

Lejlighed Amager

Den nye lejlighed

Den nye lejlighed er virkeligt lækker! Den er åben, lys og der er højt til loftet og et godt lysindfald. Den er 80 kvm og er en 2-værelses.

Jeg har min egen altan, jeg kan sidde og nyde aftensolen på om sommeren, og invitere veninder til vin på. Badeværelset er dejlig stort – jeg kan ikke fordrage de små københavner-badeværelser, der endda nogen gange er uden bruser!?

Værelserne er også dejligt store, så jeg har faktisk både soveværelse/kontor og en lækker stue – ret luksus, når jeg også bor selv.

Alt er tæt på

Lige neden for døren findes der både træningscenter, restauranter, caféer, indkøbsmuligheder og selvfølgelig metroen, der gør at jeg kan være i lufthavnen eller byen på ca. 10 min.

Desuden er der kun 4-5 minutters gang ned til vandet ved Strandparken, så her går jeg tit aftenture og nyder udsigten til Sverige.

 

Det var lidt om mit liv i min lejlighed, og om hvordan jeg skaffede den. Håber i nyder at følge med.

 

-Maria

Min hverdag

Arbejde, veninder, træning og sundhed

Godmorgen!

I det her indlæg vil jeg fortælle jer lidt om min hverdag med hensyn til arbejde, og hvad der ellers hører sig til i mit liv. Hvis jeg selv skal sige det, har jeg forholdsvis meget at se til og til tider har jeg ret travlt – Men jeg elsker mit liv, og ville ikke undvære noget i det lige nu.

Arbejde

Arbejde er naturligvis noget af det der fylder mest i min hverdag, hvilket det jo nok gør for de fleste. Jeg er så heldig at have et arbejde som jeg er rigtig glad for, og hver dag glæder jeg mig til at komme derhen. Derudover har jeg nogle rigtig gode og søde kollegaer, som jeg har det utrolig godt med på arbejde men også uden for arbejdstiden. Vi kan sagtens finde på, at tage ud at spise, tage en tur i byen eller endda tage ud at rejse i for eksempel en weekend. Alt det her gør, at jeg sætter utrolig stor pris på mit arbejde og ikke har noget imod, at bruge mange timer på det – det er den bedste følelse!

Veninder og socialt liv

maria wilms

Selvom der går mange timer med arbejde hver dag, har jeg heldigvis også fri en gang imellem, hvor jeg kan lave nogle af de andre ting jeg godt kan lide. Noget af det jeg holder utrolig meget af er, at ses med mine veninder. Det kan både være en aften hjemme i nattøj og en masse gode film, en sjov og vild bytur eller måske en aften hvor vi er ude at spise og få noget god vin. Jeg synes det er så dejligt, at vi kan lave alle mulige forskellige ting sammen uden det skal være det samme hver gang – men en ting der er sikker hver gang er, at vi altid hygger os og har det rigtig godt sammen. Nu lyder det måske som om jeg har et utal af veninder jeg ses med hele tiden, og det er faktisk ikke sagen. Jeg har få, men rigtig gode og tætte veninder som jeg kan lave alt sammen med – og dem vil jeg aldrig undvære.

Træning og sundhed

maria wilms

I løbet af en almindelig uge prøver jeg også at få trænet, så jeg kan holde min krop stærk og så selvfølgelig for at se godt ud. Jeg styrketræner gerne fire gange om ugen og laver konditionstræning to gange om ugen – nogle gange ligger det på de samme dage. Jeg er ikke overdrevet fanatisk med hverken kost eller træning, jeg prøver bare at finde en god balance. Jeg elsker jo som sagt at tage ud og spise og få noget god vin, og det koster en del kalorier. I min hverdag vil jeg selv mene, at jeg spiser forholdsvis sundt så der også er plads til lidt mere ”sjov” i weekenderne – og det fungerer super godt for mig. Jeg ved at lige netop dette emne er der 1000 meninger om og ligeså mange måder at gøre tingene på, men jeg er overbevist om, at man skal gøre det der fungerer for en selv.

Det var lidt om mit liv og min hverdag – i må have en god dag!

– Maria

Efterår

Udskiftning af garderobe

Så er efteråret her endelig! Det lyder måske underligt, at det er noget jeg har glædet mig til, men jeg elsker simpelthen efterårets mode. Jeg kan meget bedre lide, at have et par fede bukser på og nogle støvler og en dejlig jakke end for eksempel kjoler. For mig er efterår også en rigtig god undskyldning for at tage ud og shoppe en masse nyt tøj, jakker og nye sko. For hvem har ikke brug for nogle nye sneakers, støvler og en vinterjakke? Det har alle da!

Nye sneakers

Da efteråret officielt starter i september, kan der godt være en smule lunt nogle dage og for varmt til støvler. Her er sneakers helt perfekte for mig, og derfor har jeg lige købt to nye par fra Adidas – et par Ultra Boost i sort/grå med hvid sål og så et par NMD R1 i grå med hvid sål og en lyserød detalje – også på sålen. Det fede ved sneakers er at de går til næsten alt tøj og så er de vildt behagelige at have på og at gå i – og slår derfor aldrig fejl! Og så kan de jo også godt bruges i løbet af foråret og sommeren – så det er bare lækkert!

Nye støvler

Når det bliver lidt koldere, kan det være ret lækkert med støvler da de er lidt varmere – og så er støvler også bare fede! Det her efterår er det for mit vedkommende blevet til to par nye støvler: Et par (næsten) flade ruskindsstøvler fra Toga Pulla med de karakteristiske sølvspænder som har været i kollektionen to år i træk nu. De er super behagelige at have på og dermed også ret praktiske.

Det andet par støvler jeg har købt mig er et par fra Christian Louboutin i sort ruskind og med 14 centimeter hæl. Okay, indrømmet – de er skide upraktiske, men så overdrevet flotte. Jeg elsker den karakteristiske, røde sål og det helt enkle design som på sin helt egen måde er noget af det mest elegante jeg længe har set. Jeg er sikker på, at de nok skal gøre det godt i frost og snevejr, haha.

Ny vinterjakke

maria wilms

Det sidste sådan rigtig essentielle er en ny vinterjakke, og det har jeg naturligvis også anskaffet mig. Dette år blev det en sort parka frakke med sølvræv på ærmer, og så i hætten og ned langs lynlåsen på begge sider af åbningen. Den er simpelthen så fin, og vildt lækker at have på. Den er ret varm, så det er endnu lidt for tidligt til den – men jeg kan glæde mig til om et par måneder, hvor det er blevet koldt nok til at kunne have den på. Designeren bag jakken er faktisk en af mine gamle veninder, som er startet op som selvstændig og laver super fede produkter med lækker pels. Så ud over at have fået den fedeste vinterjakke, har jeg samtidig støttet en venindes forretning – så det  er jo bare win-win!

Det var lidt om mit syn på efterår – eller rettere moden hertil. Jeg håber i er blevet inspireret, og vil læse med næste gang jeg skriver et indlæg.

– Maria

Alternativ familieterapi

De fleste af os kender til udtrykket: “Villa, Volvo og vovse”, som tilnærmelsesvis er et udtryk for den ultimative kernefamilie. Men kernefamilien i dagens Danmark er ikke længere, hvad den har været. Den består ikke nødvendigvis af mor, far og børn men af dine, mine og vores børn. Faktisk bliver hele 46,5 % af alle nygifte par skilt igen, og derfor må man efterhånden håbe det bedste, når man overværer et bryllup i kirken eller på rådhuset. Men hvis man skal undgå at et – på papiret – lykkeligt ægteskab munder ud i en skilsmisse, så er det afgørende, man har balance i familielivet. Men før man kan få balance i familielivet, så skal man også have balance i sit professionelle liv; og selvfølgelig også i sit eget personlige liv.   

De sociale medier presser kernefamilien

Livet er ikke én lang dans på røde roser, og det kan være svært for nogle familier at håndtere. Ikke mindst set i lyset af de sociale mediers stadig større indflydelse på, hvad der er normen. Via de sociale medier bliver man konstant eksponeret for andres succesrige liv, og derfor kan nogle familier føle, at de ikke får det samme ud af tilværelsen som deres venner og bekendte. Denne konstante eksponering af andre, der har vedvarende succes, kan være hårdt for både mor og far, og derfor kan det smitte af på resten af familien.

Den hektiske hverdag

Den typiske hverdag for en kernefamilie kan også være lettere hektisk, hvorfor man bl.a. ser der ikke er tid til andet end praktiske gøremål. Det er især hektisk, når der skal laves aftensmad og både mor og far er kommet hjem fra arbejde, og børnene er sultne – de såkaldte ulvetimer.   

At flere og flere stræber efter det perfekte ydre, kan også have en kolossal negativ effekt på kernefamilien. Man skal have det perfekte job, det perfekte hus, man skal tage på de perfekte rejser osv. Denne lidt diffuse – og måske lidt meningsløse – søgen efter det absolut perfekte, kan for nogle familier bliver for meget, og derfor presser denne op-i-tiden-trend kernefamilien i at udfolde sig positivt.   

Forskellige former for familieterapi

Men hjælpen er heldigvis nær. Som familie er der heldigvis professionel hjælp at hente, hvis man har behov for en timeout. Man kan nemlig gå til familieterapi, som netop kan hjælpe ens familie med at knytte et stærkere og tættere bånd. Ved at gå til familieterapi kan man få en professionel terapeut til at vurdere ens familiære situation, så man fremefter kan fokusere på alle de positive ting. Der er flere steder i landet, hvor man som familie kan finde dygtige terapeuter, som er klar til at hjælpe ens familie.

Mange af disse terapeuter tilbyder bl.a. familiecamps, hvor man som familie kan komme hinanden ved; og her er kvalitetstid, hygge og velvære bl.a. nøgleordene. Ofte er disse familiecamps en alternativ familieterapi form, som er beliggende i naturskønne omgivelser, så man også som familie kan komme lidt væk fra storbylivets til tider stressede og pulserende liv. Der er virkelig tale om en rationel beslutning, hvis man som familie siger “ja” til at gå i familieterapi; måske er der tale om den vigtigste beslutning i dit liv, da det kan redde ægteskabet og dermed også familielivet.

Jeg kan klart anbefale Body Mind Academy, som har en familiecamp, der kan bruges som en alternativ familieterapi form. Børn der er fyldt med lavt selvværd og selvtillid, kommer altid styrket ud af en weekend på familiecamp.

– Maria

Supplement til en sund kost

Som jeg tidligere har skrevet om, så går jeg jo op i sund kost og motion. Det optager en stor del af min hverdag, og det har givet mig så meget både fysisk og mentalt, efter at jeg er begyndt at tage den del mere seriøst. For at få det maksimale ud af min træning og kostplan, så har jeg besluttet mig for, at jeg vil supplere op med kosttilskud i form af en række forskellige vitaminer og mineraler.

Jeg har fundet en masse spændende produkter inde på VITAVIVA der sælger naturlige vitaminpiller. Så her er min daglige dosis af vitaminpiller:

• C-Vitamin Booster

• Vitamin D3

• 3 in 1 beauty booster B-vitamin

• Calcium/Magnesium med vitamin D

Af olier, så tager jeg dagligt følgende:

• Fiskeolie

• Kokosolie

Det kan godt være, at det lyder af meget, og det er også mange piller. Men det er virkelig nødvendigt, at få alle de her gode vitaminer og olier. For mig handler det om at passe på min krop, da jeg ønsker at leve så længe som muligt og bare have følelsen af at være sund både fysisk og mentalt.

C-vitaminerne hjælper mig til at have et godt immunforsvar, og sammen med D-vitaminerne der sørger for, at jeg holder mig frisk og i godt humør. D-vitaminerne er særdeles vigtige, da vi herhjemme i Danmark jo ikke ligefrem vælter os i solstråler. Der er mange der døjer med små depressioner eller vinter depressioner – her kan D-vitamin være en mulighed.

Mine B-vitaminer er selvfølgelig godt for kroppen, men dem skal jeg være ærlige at indrømme, at jeg mest tager dem fordi det giver mig et helt fantastisk sundt hår. Mine negle er stærkere end nogensinde før og mind hud er også blevet bedre. Det er helt fantastisk til mit hår, det er det jeg er mest begejstret for. Faktisk så skulle B-vitaminer også hjælpe imod stress, og det kan være dejligt i en travl hverdag.

Min magnesium og calcium er godt for knoglerne, og så restituere mine muskler bedre samt giver mig en bedre nattesøvn. Jeg kan især mærke hvordan jeg føler, at jeg får en bedre søvn.

Fiskeolie har jeg altid fået at vide, at jeg skulle tage. Jeg har periodevis taget dem, men det er faktisk først nu her, at jeg har taget dem regelmæssigt. Omega 3 fedtsyrer er godt for min hjerne, hjertet, huden og synet.

Kokosolie havde jeg faktisk ikke hørt så meget om, og det er noget jeg først er begyndt at tage fornyligt. Det skulle eftersigende været godt for immunforsvaret, fremme vægttab og så skulle der gerne være nogle gode antioxidanter deri. Jeg er spændt på, om jeg kan mærke virkningen af kokosolien.

Det var lidt om mine vaner i forhold til kosttilskud – lad mig endelig høre hvad I synes og om I har nogle favoritter I gerne vil dele ud af? 🙂

Retro indretning med brunt læder

Hey folkens, og velkommen til det første opslag på min nye blog!

I dag har jeg tænkt mig at skrive lidt om indretning, og et af de elementer jeg bedst kan lide, når det kommer til at skabe en lidt retro stemning derhjemme – nemlig brunt læder.

Brunt læder er nok egentligt sådan lidt gammelmands-agtigt, i den forstand, at det jeg hovedsageligt forbinder det med mine bedsteforældres hus. De havde altid store gamle sofaer i brunt læder, som de havde haft i gud ved hvor mange år. De dufter helt specielt af den der kendte læderduft, og har altid her den glatte, kolde overflade, der varmes op, efter man har siddet der lidt.

Da jeg var mindre, var jeg ikke fan af at sætte mig i de kolde læderhynder, men nu minder de mig om barndom, og så kan jeg ikke stå for de mange retro designs, man kan finde.

Chesterfield

En klassiker er jo de gamle Chesterfield møbler, med deres ikoniske dybe knapper og arm- og ryglæn i samme højde. Denne typer møbler, kender de fleste nok, fra de stereotype herrekontorer i gamle film, hvor der bliver røget store cigarer og drukket whisky. Typisk er de beklægt i en meget mørk læder, og man kan næsten lugte cigar- og whiskyduften, der hænger i sofaen.

En sjov detalje med Chesterfield møbler er, at det i gamle dage kun var rige folk der havde råd til disse flotte møbler, og de ville derfor gerne vise dem frem til deres (jaloux) gæster. Men samtidigt, ville de jo ikke have, at de sad i de dyre møbler. Derfor blev de designet med dybe knapper, så ryg- og armlænet var helt hårdt, og ikke særligt behageligt at sidde i. I dag, polstrer man dog ikke lige så hårdt mellem knapperne, så møblerne er faktisk helt lækre at sidde i.

chesterfield sofa brunt laeder

De store læderflydere

Chesterfield designet er uden tvivl det mest kendte design af lædersofaer, men der findes stadig masser af flotte brune lædersofaer! Jeg er især fan af de store flydere, med bløde puder man bare kan ligge og dase i med en god bog. Disse sofaer er dog ofte lidt nussede at se på, fordi læderet ofte rynker og ”bøjer”, hvilket ikke er særligt pænt.

Derfor er udfordringen altid, at finde en lækker blød sofa, der ikke ser for nusset og slidt ud. Så kan du både ligge godt og se TV, samtidig med at du kan vise den stolt frem, når du får gæster.

Den sofa jeg har nu, er en af disse ”enhjørninger”, der både er god at ligge i, og ikke ser nusset ud. Jeg har nemlig arvet den fra mine bedsteforældres hus.

Da jeg lige fik den, så den lidt slidt ud, fordi mine bedsteforældre ikke havde haft overskud til at pleje den i flere år. Derfor tog jeg den under kærlig behandling, som det første, da jeg fik den, og fik sat den helt i stand. Den kom simpelthen til at skinne, som fra ny!

Her er hvad jeg gjorde:

Da sofaen er lavet af korrigeret dækfarvet læder, er læderet naturligt modstandsdygtigt og hårdført. Derfor er det nemt at få liv i igen, og få fjernet de værste patina-pletter.

  • Først brugte jeg en skumblanding af sæbespåner og vand, til at tørre sofaen godt af med.
  • Efter det tørrede ind, tørrede jeg eventuelle rester af med en blød bomuldsklud.
  • Derefter duppede jeg alle større ridser og skrammer, sofaen havde fået gennem tiden, med en læderdækfarve. Her er det vigtigt at vælge den samme farve, som din sofa har i forvejen.
  • Til sidst smurte jeg et tyndt lag af læderdækfarve på hele sofaen, og lød det tørre ind, inden jeg til sidst tørrede det af med en blød bomuldsklud.

… og vupti – så havde jeg en nærmest ny sofa i lækkert brunt læder, jeg kan ligge og flyde i om søndagen!

Tak fordi i læste med. Jeg lover at der snart kommer et nyt indlæg på bloggen!

-Maria