Hvorfor jeg stemmer på Helle Sjelle til kommunalvalget

Helle Sjelle kommunalvalg

Som mange af jer nok ved, er der snart kommunalvalg i Danmark.

Jeg synes næsten ikke at man hører om andet i hverken TV, radio og aviser, hvor man får tudet ørerne fulde under hashtagget #KV17 – og det har virket! Jeg har nemlig rent faktisk sat mig ind i hvad de forskellige partier og kandidater i min kommune står for, og har valgt én at stemme på.

Konservativ… åbenbart!

Jeg var endelig blevet så træt af at høre om kommunalvalget, at jeg gik ind på en masse af de hjemmesider, hvor man kan finde ud af hvilket parti man generelt set er mest enig i.

Her fandt jeg til min overraskelse ud af, at jeg er mest enige med de Konservative, selvom jeg aldrig har tænkt på mig selv som særligt konservativ. Dog fandt jeg ud af at de kæmper for et grønnere Danmark, hvilket jeg ikke var klar over, men selv synes er rigtigt vigtigt. De kæmper også for mere overskud til familien, hvilket jeg også kan spejle mig selv i, da jeg er et familiemenneske med stort F. Desuden er lavere skatter også en af deres mærkesager – noget jeg synes er rigtigt vigtigt! Det gør jeg fordi vi har et af verdens højeste skattetryk, og verdens højeste sociale ydelser. For nogen mennesker i DK, kan det simpelthen ikke betale sig at arbejde. Hvor er logikken lige i det?!

Helle Sjelle er min go-to-girl!

Da jeg endelig var færdig med at finde ud af hvilket parti jeg grundlæggende var mest enig i, var det tid til at finde en kandidat jeg var mest enig i.

Da jeg bor i Frederiksberg Kommune, skulle det jo være en lokalpolitiker herfra, og da Frederiksberg hovedsageligt stemmer konservativt, var der nok at vælge imellem. Konservative har nemlig hele 26 kandidater at vælge imellem, alene i Frederiksberg Kommune.

Jeg tog endnu et par tests på forskellige hjemmesider, for at få flest mulige forskellige spørgsmål om emner, kommunalvalget kommer til at berøre. Her var der især én politiker, der blev ved med at gå igen, uanset hvor mange gange jeg tog testene. Det var selvfølgelig Konservatives Helle Sjelle!

For det første er jeg mere eller mindre enig i alle hendes svar til de spørgsmål man fik på siderne. Hun kæmper blandt andet for højere service og lavere skat, et tryggere Frederiksberg og en socialt bevidst kommune. Alle sammen emner jeg føler er super vigtige at fokusere på her på Frederiksberg.

For det andet er hun en power-woman. Hun har været medlem af folketinget i 10 år og er gift med den tidligere partiformand for Konservative, Lars Barfoed. Derfor må hun siges at kende til det politiske spil, og kan befærde sig i det politiske miljø, når hun skal kæmpe for de holdninger vi deler.

Derfor kan jeg roligt, og med stolthed i stemmen, sige at jeg stemmer på Helle Sjelle til kommunalvalget 2017!

Hvis du vil læse mere, kan du besøge Helle Sjelle’s Facebook-profil eller Helle Sjelle’s LinkedIn-profil.