Lamper er min favorit boligartikel

Der er noget magisk over lamper, og den måde lysets indvirkning har på et rum. Det er med god grund, at god belysning anses for at være en af de mest væsentlige faktorer ift. at påvirke atmosfæren og miljøet i et rum eller værelse. En designer lampe skal derfor ikke blot være flot, men også have en funktionalitet der understøtter din boligindretning. Derfor er lamper også en af mine favorit objekter, når det kommer til indretning, og jeg kan bruge mange timer på bare at kigge fede lamper igennem online. Andlight er givetvis min yndlings forhandler af lamper på nettet, da de altid har et bredt udvalg og masser af gode tilbud på eksklusive designerlamper fra både udenlandske og danske producenter.

Det kan godt være lidt uoverskueligt at vælge en lampe især, fordi belysningsmulighederne er uendelige. Afhængig af værelse eller rum så kan du både bruge pendler, væg-, bord-, lofts- og gulvlamper til at lyse dit hjem op.  Jeg vil prøve så vidt muligt i det her indlæg at give dig inspiration til, hvordan du kan dekorere dit hjem på en nydelig måde og samtidig fastholde en funktionel belysning.

Klassisk belysning med en pendel i stuen

I stuen og ved spisebordet er det at foretrække og have en mild og behagelig belysning, så du kan være afslappet alene såvel som i godt selskab med venner eller familie. Har du en kraftig belysning i hyggehjørnet eller ved spisebordet, så kan det være stressende for øjne, og dine gæster vil højst sandsynlig føle sig utilpasse. Derfor er en pendel et glimrende valg til stuen, da du oftest vil få et beroligende lysskær fra loftet af. Der findes rigtig mange forskellige slags pendler i alle former, farver og størrelser. Typisk vil en pendel også være en af de mest iøjnefaldende lamper i dit hjem, og derfor er den også velegnet til stuen, hvor den kan blive vist frem.

En af de mest populære pendler for tiden er Flos 2097, som efter min mening kan falde ind i de fleste boliger uanset stil. Flos lampen der er designet helt tilbage i 1958 af Gino Sarfatt er yderst elegant og velegnet til rum, hvor der er højt til loftet. Udover stuen vil den derfor heller ikke have problemer med at gøre sin entre i gangen. Du kan herunder se den store model af Flos 2097 i en krom farve. Den kan også købes i messing.
flos 2097 pendel i stor

 

Læselamper til hyggekrogen

Er du en af dem der godt kan lide at læse, men aldrig rigtig kan finde sig til rette med bogen om aftenen? Så er det højst sandsynligt, fordi du ikke har den rette belysning til formålet. Når du skal læse en god bog, så kræver det også dertilhørende læselampe, der kan give dig en mild, men skarp belysning. Der findes mange måder, hvorpå du kan skabe en god læsebelysning. En læselampe kan bådes findes i form af en væg-, bord- eller gulvlampe, og her er det så op til dig at finde ud af, hvad der passer bedst ind i dit miljø. Læser du oftest i hyggekrogen over ved sofaerne, så kan jeg anbefale at købe en gulv- eller standerlampe, som kan give dig belysning fra oven. Er du derimod typen, der helst skal falde i søvn til en god bog, så er en væglampe eller bordlampe ideelt i nærheden af sengen. Væglampen kan fx hænge ovenover din liggeplads, eller du kan have en læsebordlampe placeret ved natbordet ved siden af.

Et godt bud på en fremragende gulvlampe eller standerlampe, der kan byde en gode bog op til dans, er Bestlite BL3M. BL3 serien dækker over gulvlamper i flere forskellige nuancer og farver, herunder bl.a. sort & krom, krom & porcelæn, mat hvid og messing. Lampen er ideelt til at have placeret henne i hjørnet ved siden af sofaen, og grundet dets fleksible og justerbare vedhæng kan du samtidig dreje belysningen henover sofaen. Designet bag Bestlite BL3M er faktisk yderst elegant, hvilket har gjort den til en tidløs klassiker på verdensplan. BL3 blev designet i 1930 af selveste Robert Dudley Best, og har siden da været med til at skabe behageligt arbejdslys og go’ stil i ethvert rum. Du kan se den finde Bestlite lampe herunder i sort og krom.

bestlite bl3m gulvlampe i sort og krom

Til væggen henover sengen vil jeg vælge en væglampe fra Artemide Talo. Væglampe har et yderst enkelt og samtidig meget stilrent udtryk, som gør den velegnet til over sengen uanset stil. Den fylder heller ikke så meget, og vil derfor ikke være til gene på selv mindre soveværelser. Den kan købes i krom, mat krom, hvid eller aluminiumsgrå. Se Artemide Talo modellen herunder.

artemide talo væglampe

Lamper på tilbud

Det kan ofte være en dyr fornøjelse at købe eksklusive designer lamper uanset, om det er på nettet eller i en fysisk butik. Det er sjældent, hvis ikke umuligt at finde en lampe fra Artemide, Flos, Bestlite, Foscarini, Verner Panton, Lampe Gras eller nogle af de andre store til under 1.500 kr., og imodsætning til IKEA er det jo et helet andet prisleje. Når du køber en designerlamper skal det lige siges, at du også får yderst god kvalitet for pengene, og det er ikke for sjovt, at man siger en lampe holder hele livet. Mange af de flotte lamper har et gentagende træk der går igen – nemlig et tidløst design. Så selvom du bruger måske 2000 kr. på en lampe, så slipper du måske for at bruge 500 kr. af 5 omgange på billige lamper fra IKEA.
Handler du klogt på nettet, så kan du også fange mange gode tilbud på lamper i lav sæsonen. Andlight som jeg er kæmpe fan af, har faktisk en fane dedikeret til tilbud, hvor du både kan finde outlet og udstillingsmodeller samt kampagne tilbud. Haster det ikke med at finde den rette belysning, så kan du med fordel kigge løbende på deres hjemmeside eller andre steder på nettet. Du skal dog stadig være indstillet på, at det stadig ikke altid er billigt at købe en fed lampe, der gør dine gæster misundelige.

Inspiration fra restaurant besøg

Forleden var jeg ude at spise, og faldt faktisk over en yderst interessant indretning af lokalet. Jeg blev lynhurtigt forelsket i de små og simple pærer hængende ned fra loftet. Jeg synes det gav en helt unik stemning og varme til rummet, og havde helt sikkert en indflydelse på den overordnet oplevelse af besøget.
Hvis der er nogle der kender navnet på disse lamper, så råb gerne op! Tak. ?

inspiration fra restaurant