X
    Categories: Blog

Tandlægeskræk

I dag vil jeg snakke om en både god og dårlig oplevelse jeg havde for et stykke tid siden. Jeg skulle nemlig til tandlægen i Ballerup – AKUT!

Dagen startede egentligt fint ud. Det var fredag og jeg havde fri fra arbejde, så jeg havde lavet en lækker morgenmad med hjemmebagte boller, der var fulde af kerner. Da jeg endelig havde sat mig til rette og begyndte at spise, kunne jeg pludseligt høre at min tand sagde et knæk, da jeg bed i en hård kerne. ÅÅÅH NEJ!

Jeg løb med det samme ud til spejlet og kunne se, at en af de forreste kindtænder havde fået en tydelig revne. Jeg panikkede og ringede med det samme til min tandlæge hos Plus1, som havde en ledig tid, fordi jeg heldigvis lige nåede at ringe inden kl. 10. Nu var problemet bare, at jeg altid har haft kæmpe tandlægeskræk, så nu begyndte panikken rigtigt at brede sig. Jeg kunne mærke hvordan jeg begyndte at trække vejret hurtigere og begyndte at ryste på hænderne, alt sammen fordi jeg kunne forestille mig hvordan tandlægeboret allerede var på vej ned i min stakkels tand.

Afsted mod tandlægen

Da jeg har tandlæge i Ballerup, tog jeg afsted hurtigst muligt, og kom derud i god tid. Jeg forklarede receptionisten at jeg havde meget tandlægeskræk, og hun var super forstående over for min situation. Hun sagde at hun fortalte det videre til tandplejeren og tandlægen, så de var klar over det i forvejen.

Da jeg endelig kom ind i tandlægestolen blev jeg taget godt imod af tandplejeren og tandlægen. Da de allerede vidste at jeg havde tandlægeskræk, og at min tid var akut, fokuserede de på at berolige mig og forklare alle procedurerne inden de gik i gang med dem. På den måde blev jeg aldrig overrasket over hvad det var de skulle i gang med.

De tjekkede selvfølgelig min tand for at se hvor slem skaden var, og tandlægen forklarede mig at skaden heldigvis ikke var så slem som den så ud til. Skaden kunne nemlig nøjes med at fikses med en plastikfyldning hvilket var næsten smertefrit. Hvis jeg ville undgå smerter helt kunne jeg vælge at få en lokalbedøvelse, hvilket jeg gjorde. Det betød, at den eneste smerte jeg egentligt oplevede hos tandlægen, var det lille prik fra nålen, der gav bedøvelsen.

Havde tandlægen behøvet at bore, kunne jeg have fået et par høretelefoner på med musik og støjreduktion i. På den måde kunne jeg have undgået de værste lyde fra boret. Desuden kunne jeg have fået et beroligende middel, hvis han også skulle i gang med en længere behandling af tanden.

Endelig overstået

Efter jeg var færdig var jeg helt lettet. Både over at det endelig var ovre og det ikke var så slemt alligevel, men også fordi jeg følte at de havde taget virkeligt godt hånd om mig – lige fra receptionisten til tandplejeren og tandlægen. Nu var min tandlægeskræk pludseligt ikke så slem, som den havde været før, og jeg ved i hvert fald godt hvor jeg skal gå til tandlægen fremover.

Det var lidt om min fredag, der startede dårligt, men endte godt. Håber i har nydt at læse med.

admin:
Related Post