Som jeg tidligere har skrevet om, så går jeg jo op i sund kost og motion. Det optager en stor del af min hverdag, og det har givet mig så meget både fysisk og mentalt, efter at jeg er begyndt at tage den del mere seriøst. For at få det maksimale ud af min træning og kostplan, så har jeg besluttet mig for, at jeg vil supplere op med kosttilskud i form af en række forskellige vitaminer og mineraler.
Jeg har fundet en masse spændende produkter inde på VITAVIVA der sælger naturlige vitaminpiller. Så her er min daglige dosis af vitaminpiller:
• C-Vitamin Booster
• Vitamin D3
• 3 in 1 beauty booster B-vitamin
• Calcium/Magnesium med vitamin D
Af olier, så tager jeg dagligt følgende:
• Fiskeolie
• Kokosolie
Det kan godt være, at det lyder af meget, og det er også mange piller. Men det er virkelig nødvendigt, at få alle de her gode vitaminer og olier. For mig handler det om at passe på min krop, da jeg ønsker at leve så længe som muligt og bare have følelsen af at være sund både fysisk og mentalt.
C-vitaminerne hjælper mig til at have et godt immunforsvar, og sammen med D-vitaminerne der sørger for, at jeg holder mig frisk og i godt humør. D-vitaminerne er særdeles vigtige, da vi herhjemme i Danmark jo ikke ligefrem vælter os i solstråler. Der er mange der døjer med små depressioner eller vinter depressioner – her kan D-vitamin være en mulighed.
Mine B-vitaminer er selvfølgelig godt for kroppen, men dem skal jeg være ærlige at indrømme, at jeg mest tager dem fordi det giver mig et helt fantastisk sundt hår. Mine negle er stærkere end nogensinde før og mind hud er også blevet bedre. Det er helt fantastisk til mit hår, det er det jeg er mest begejstret for. Faktisk så skulle B-vitaminer også hjælpe imod stress, og det kan være dejligt i en travl hverdag.
Min magnesium og calcium er godt for knoglerne, og så restituere mine muskler bedre samt giver mig en bedre nattesøvn. Jeg kan især mærke hvordan jeg føler, at jeg får en bedre søvn.
Fiskeolie har jeg altid fået at vide, at jeg skulle tage. Jeg har periodevis taget dem, men det er faktisk først nu her, at jeg har taget dem regelmæssigt. Omega 3 fedtsyrer er godt for min hjerne, hjertet, huden og synet.
Kokosolie havde jeg faktisk ikke hørt så meget om, og det er noget jeg først er begyndt at tage fornyligt. Det skulle eftersigende været godt for immunforsvaret, fremme vægttab og så skulle der gerne være nogle gode antioxidanter deri. Jeg er spændt på, om jeg kan mærke virkningen af kokosolien.
Det var lidt om mine vaner i forhold til kosttilskud – lad mig endelig høre hvad I synes og om I har nogle favoritter I gerne vil dele ud af? 🙂