Som jeg fortalte om for en uges tid siden, har jeg gået og tænkt lidt på hvor min vinterferie skal gå hen.
Nu har jeg endelig bestemt mig – men ikke for en vinterferie! Jeg kunne nemlig ikke vente helt til vinterferien; vejret har jo været forfærdeligt koldt herhjemme!
Det blev heller ikke til en af de destinationer jeg ellers havde tænkt mig… kun næsten.
TANZANIA!!!!
Jeg har nemlig købt en rejse til Tanzania med safari, trestjernet hotel og helpension! Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted – både for at slappe af og for at opleve en masse spændende vilde dyr.
Turen varer 8 dage inklusiv turen ud og hjem, og programmet er spækket med safari-oplevelser fra start til slut i de store reservater. Mest af alt glæder jeg mig til at se The Big Five, som jo bare SKAL opleves inden man dør!
Det skal dog siges at det ikke ligger langt over alle de andre fantastiske naturoplevelser jeg kommer til at få. Jeg har hørt at safari i Tanzania skulle være et af de flotteste safarioplevelser man kan komme på. Både på grund af dyrene, men også fordi naturen skulle være ekstra flot og frodig i Tanzania.
Turen har jeg købt hos et bureau der hedder https://www.flamingotours.dk.
Programmet
Allerede den første dag står på safari – nemlig game drive i Tarangire Nationalpark, hvor vi forhåbentligt får chancen for at se elefanter, eksotiske fugle, gnuer, zebraer, giraffer, bøfler og de utrolige baobabtræer.
Anden dag skal vi til Serengeti gennem Olduvai kløften, der populært kaldes ”menneskehedens vugge”, fordi man har fundet de ældste rester af vores forfædre her. Her skal vi også på game drive og se dyr på savannen.
På tredjedagen skal vi på heldagssafari, nemlig en gamedrive i Serengeti nationalpark igen. Her kan vi forhåbentlig støde på gnuer, zebraer og gazeller, samt en stor population af rovdyr, som løver og hyæner.
Sidste dag skal bruges i Ngorogorokrateret, som blandt andet er på UNESCOs verdensarvsliste. Krateret er kæmpe stort og frodigt fordi det tidligere var en vulkan der gik i udbrud og kollapsede. Det har gjort jorden utroligt frodig, og derfor tiltrækkes både pattedyr, fugle og rovdyr. Derfor kan The Big Five også opleves her, hvis vi ikke har fået set dem de andre dage.
Sidste da skal vi i Lake Manyara nationalpark, som hovedsagligt består af ferskvandssøen Manyara. Her skal vi se flamingoer, flodheste, elefanter, zebraer, giraffer, bøfler, gnuer, leoparder, hyæner og løver. Det bliver en kæmpe oplevelse at se både dem og det klare blå vand. Efter den flotteste safari tur i Tanzania, siger planen ”hjemad”, så vi skal direkte i lufthavnen ved Kilimanjaro. Herfra kan jeg ikke forestille mig at det bliver særligt svært at falde i søvn.
Nå men det var lidt om hvad der skal ske og lang turen er. Jeg glæder mig til at fortælle jer om alle oplevelserne jeg får med.