Hvis du går og overvejer, om din hund skal have en hundetaske, så er det måske allerede gået op for dig, at det ikke bare er at tage det første og det bedste. Der er nemlig mange vidt forskellige slags tasker til hunde, som kommer i alverdens former og farver. Derfor kan det også være svært at vide, hvilken slags taske vil passe til din hund.
Det bedste du kan gøre, er naturligvis at måle din hund. Det giver måske sig selv, men hvad ikke er helt så selvsagt, er, hvordan du måler din hund.
Når du vil have din hund til at bruge din hundetaske, så må du sørge for, at det er behageligt for din hund, uanset om den sidder, ligger ned eller står op. Derfor er der altså også flere typer af hundetasker til små hunde, end der er til store hunde.
Sådan måler du din hund
Du skal måle din hund fra starten af halen, til der hvor halsbåndet sidder. Du skal også måle fra poten til over skulderen.
Måske har du allerede fundet en fin hundetaske på tilbud, men du skal være opmærksom på, at du kan være nødt til at give din hund lidt ekstra centimeter plads udover dens mål.
Hvis du for eksempel har kig på et transportbur med hårde sider, må du regne med, at din hund skal have ekstra plads, så den ikke kommer til at sidde for trykket i buret, eller at den kommer til at støde mod burets hårde sidder, når du flytter på det.
Hvis du derimod har fundet et transportbur med blødere sider, så behøver du ikke at have helt så meget ekstra plads til din hund. Der skal dog alligevel være nok plads til, at din hund kan flytte på sig i buret.
Endelig så findes der også skuldertasker til mindre hunde, hvor hunden ikke skal kunne flytte for meget på sig. Den skal nærmere kunne ligge trygt i tasken uden at springe rundt. Her behøver du ikke at tænke på at give nogle ekstra centimeter plads.