X
    Categories: Blog

Min hverdag

Arbejde, veninder, træning og sundhed

Godmorgen!

I det her indlæg vil jeg fortælle jer lidt om min hverdag med hensyn til arbejde, og hvad der ellers hører sig til i mit liv. Hvis jeg selv skal sige det, har jeg forholdsvis meget at se til og til tider har jeg ret travlt – Men jeg elsker mit liv, og ville ikke undvære noget i det lige nu.

Arbejde

Arbejde er naturligvis noget af det der fylder mest i min hverdag, hvilket det jo nok gør for de fleste. Jeg er så heldig at have et arbejde som jeg er rigtig glad for, og hver dag glæder jeg mig til at komme derhen. Derudover har jeg nogle rigtig gode og søde kollegaer, som jeg har det utrolig godt med på arbejde men også uden for arbejdstiden. Vi kan sagtens finde på, at tage ud at spise, tage en tur i byen eller endda tage ud at rejse i for eksempel en weekend. Alt det her gør, at jeg sætter utrolig stor pris på mit arbejde og ikke har noget imod, at bruge mange timer på det – det er den bedste følelse!

Veninder og socialt liv

Selvom der går mange timer med arbejde hver dag, har jeg heldigvis også fri en gang imellem, hvor jeg kan lave nogle af de andre ting jeg godt kan lide. Noget af det jeg holder utrolig meget af er, at ses med mine veninder. Det kan både være en aften hjemme i nattøj og en masse gode film, en sjov og vild bytur eller måske en aften hvor vi er ude at spise og få noget god vin. Jeg synes det er så dejligt, at vi kan lave alle mulige forskellige ting sammen uden det skal være det samme hver gang – men en ting der er sikker hver gang er, at vi altid hygger os og har det rigtig godt sammen. Nu lyder det måske som om jeg har et utal af veninder jeg ses med hele tiden, og det er faktisk ikke sagen. Jeg har få, men rigtig gode og tætte veninder som jeg kan lave alt sammen med – og dem vil jeg aldrig undvære.

Træning og sundhed

I løbet af en almindelig uge prøver jeg også at få trænet, så jeg kan holde min krop stærk og så selvfølgelig for at se godt ud. Jeg styrketræner gerne fire gange om ugen og laver konditionstræning to gange om ugen – nogle gange ligger det på de samme dage. Jeg er ikke overdrevet fanatisk med hverken kost eller træning, jeg prøver bare at finde en god balance. Jeg elsker jo som sagt at tage ud og spise og få noget god vin, og det koster en del kalorier. I min hverdag vil jeg selv mene, at jeg spiser forholdsvis sundt så der også er plads til lidt mere ”sjov” i weekenderne – og det fungerer super godt for mig. Jeg ved at lige netop dette emne er der 1000 meninger om og ligeså mange måder at gøre tingene på, men jeg er overbevist om, at man skal gøre det der fungerer for en selv.

Det var lidt om mit liv og min hverdag – i må have en god dag!

– Maria

admin:
Related Post