X
    Categories: Blog

Jeg holder mig tør med en Rains regnjakke

Vi er midt i november, og det er stadig til at holde ud at være udenfor. Jeg er bestemt gladere for sommer, end jeg er for vinter, og det eneste jeg ser frem til ved vinteren er julen. Jeg må dog indrømme, at dette efterår ikke har været så slemt. Jeg har cyklet rundt i min Rains regnjakke det meste af sensommeren, og selvom vi snart går december i møde, så bruger jeg den stadig til dagligt.

Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning

Den har du sikkert hørt mange gange. Og tro mig, det har jeg også. Jeg har altid været meget stædig, og da jeg var yngre, syntes jeg, at det var meget sjovere at gøre alt det, som jeg ikke måtte frem for at gøre det fornuftige. I mine teenageår har jeg i protest gået rundt med bare ben om aftenen, selvom det har været tæt på frostgrader. Jeg har ikke altid været nem.

I den periode i mit liv havde jeg bestemt heller aldrig sagt ja til at tage regntøj på af egen fri vilje. Og grunden til det? Regntøj var ikke pænt. Det var så indtil jeg fik min første Rains regnjakke. Så fik jeg lige skudt den generalisering ned.

De skønne Rains regnjakker er så fantastiske, som de er af tre meget simple grunde. De er praktiske, de holder dig tør i al slags vejr, og så er de flotte. Det er ikke kun, fordi jeg er blevet ældre og har lært at se ud over min egen næsetip, at jeg er vild med min Rains regnjakke. Jeg vil faktisk vove at sige, at såfremt min mor havde givet mig en Rains regnjakke i løbet af mine teenageår, så havde jeg gået med den.

En feminin Rains regnjakke til dig, som kan være kræsen

Hvis du bare er den mindste smule ligesom mig, så er du sikkert skeptisk, når du læser dette indlæg. I hvert fald hvis du aldrig har stiftet bekendtskab med en Rains regnjakke. For har du ikke det, så har du højst sandsynligt aldrig prøvet regntøj, som sidder pænt på dig og komplimenterer dine feminine former.

Dét gør en Rains regnjakke. Den kan fås i lang eller i kort og med et bælte i talje som netop giver en flot feminin pasform. Jeg bruger min Rains regnjakke, selv på dage, hvor det ikke regner. Det gør jeg af den simple årsag, at jeg synes, den er flot. Og så kan du jo lige så godt være forberedt på al slags vejr, når du ikke behøver at gå på kompromis med dit outfit.

Så for lige at runde af – Der findes ikke dårligt vejr. Kun forkert påklædning. Og selvom det er et udtryk, jeg tidligere har rullet øjne af, så er det nu et udtryk, jeg ofte bruger. For min Rains regnjakke har virkelig bevist, at fornuftigt overtøj også kan være feminint.

admin:
Related Post